Afkryds produkter for at lægge i kurv eller Vælg alle
-
TarantellaMerlot IGT Tarantino 2007 SUPER KVALITET FOR PENGENESæt på ønskeseddel
Pris: 69,00 DKK
Specialpris: 50,00 DKK
Salento i den sydligste del af den italienske hæl er fast leverandør af vine, der giver landets bedste forhold mellem pris og kvalitet. Hvor det førhen var søde og alkoholrige ’bassevine’, der udgjorde grundstammen i regionen, så har man de senere år fremelsket vine med langt mere finesse og balance, der ganske vist stadig giver smæk for skillingen, men som også kan drikkes til andet end julemad.
Codici er lavet på 100% Primitivo - en drue der er perfekt tilpasset klimaet, hvor kølige havbriser tager toppen af den værste middagshede. Parret med en nærmest videnskabelig beskæring af vinstokkenes grønne løv (’canopy management’) og moderne vinifikationsteknikker giver det saftige og frugtige vine, som blot for få år siden ikke sås i denne del af Italien.
Codici Primitivo er en robust, men ikke rustik vin med frisk duft af blommer og røde bær med lakridsede tiltag og meget lidt af det “krydrede” element, som mange ellers forbinder med Primitivo. Smagen har fylde og koncentration i en næsten elegant stil(!), hvor druens yndefulde alter ego får lov at udfolde sig. En god ren finish med flot længde efterlader et sympatisk indtryk af en vin, der ikke blot egner sig til tomatiserede italienske egnsretter, men også som frikadellevin på højt niveau.
Vinen præsenterer sig bedst serveret i rummelige glas ved ca. 17° .