Barbaresco er den ene af de to berømte vine fra Piemonte i det nordvestlige Italien (den anden
er Barolo). Vinene herfra har gennem tiderne opnået meget høje priser, ikke mindst takket været Angelo Gaja’s kultstatus, men nu synes kurven knækket og priserne har fundet et fordelagtigt leje.
Barbaresco er, ligesom sin berømte nabo Barolo, lavet 100% på Nebbilolo-druen, men er en mere elegant vin, der samtidigt modner tidligere. Barbaresco Riserva Ricossa er lavet af håndhøstede druer
fra et ca. 55 ha stort område i Langhe regionen, mellem Barbaresco, Neive og San Rocco Stenodelvio og alderen på vinmarkerne ligger på mellem 20 og 40 år gamle vinstokke. Udbyttet er beskedne 5600 liter per hektar og druerne blev i topårgangen 2004 høstet i de to første uger af oktober. Efter traditionel vinifikation blev vinen lagret på rustfrit stål og siden i minimum 1 år på egetræsfade, herefter klaret
og stabiliseret.
Denne vin er lidt af et scoop til prisen!!!!
En moden og klassisk barbaresco, som en Barbaresco skal smage.
Farven er granatrød med teglstensnuancer med en duft af roser, modne bær, blæk- og læder og i munden fremstår den afrundet med tæmmede tanniner og en for Nebbiolodruen typisk afsluttende tørhed.
Bør nydes ved ca. 18 grader til kraftigere kødretter, grillstegt kød, sammenkogte retter eller pastaretter med kraftig sauce.