|
|
|
I Breede River Valley nær Rawsonville, tæt ved Paarl, laver du Toit-familien en række vine, der med en saftig og let-tilgængelig stil ikke blot er lækre som alsidige madvine - de er også velegnede til glasset i utide. Det solrige sydafrikanske klima giver stabil modning af druerne, mens den bjergrige beliggenhed giver kølige nætter, resulterende i en balanceret syrestruktur. Vinene laves af Ivy du Toit, som trods sin unge alder (hun debuterede som vinmager i 2001 i en alder af 21 år!) gentagne gange har modtaget flot hæder fra fagpressen. Sidst men ikke mindst er der naturligvis masser af vin for pengene!
Vinmager Ivy du Toit har lavet dette blend af ”Rhône” og ”Bordeaux”, der tilsammen har resulteret i en harmonisk helhed med krydret fylde. Vinen er mørk og saftig med en lakridset og let rustik frugt, der vil kunne tage sympatiske favntag med en gryderet. Stilen er let-tilgængelig med ungdommelig saft og kraft med bløde, modne tanniner. En lækker og uprætentiøs vin, der egner sig både til sofaen såvel som middagsbordet. Vi anbefaler at servere vinen lidt under stuetemperatur ved ca. 16 grader.
|
|
|
|
|
|
Felix Vine - Kongensgade 2B - 3550 Slangerup Telefon: +45 47172917 - E-mail: info@felixvine.dk - CVR-nr: 26796644
|
|