JM TUBE
Velkommen
Torre Quarto
Vinhuset Torre Quarto blev grundlagt af den franske hertug De La Rochefoucauld i 1847. Han havde store besiddelser i Syditalien – herunder hele 5.000 ha. i Cerignola, hvor han fik dyrket Malbec. Hertugens vine blev sendt til Frankrig, hvor det blev blandet i de franske og solgt som fransk vin. På stykket fra vinhuset og til den nærmeste station, havde man ligefrem lavet en privat jernbane til denne transport. Så de franske druer har historien med sig i Quarto Ducale (som det hed dengang) og ligeledes lagringen på franske egetræsfade.
I 1930’erne overtog den belgisk-italienske familie Cirillo Farrusi Solvay Bautier stedet og omdøbte det fra Quarto Ducale til Torre Quarto efter vineriets karakteristiske tårn. I dag er det stadig samme familie som ejer Torre Quarto med Stefano Cirillo Farrusi i spidsen. Faktisk har vi handlet med Torre Quarto for ca. 20 år siden. Dengang havde de mange meget gamle Malbec-vinstokke. Vinene herfra var fantastiske og kostede næsten ingen penge. Desværre kunne de ikke sælges, og Torre Quarto omplantede markerne med andre sorter bl.a. Nero di Troia og Primitivo. Disse ydede store mængder og kvaliteten faldt. Det resulterede i at vi stoppede samarbejdet. Nu er kvaliteten steget igen bl.a. pga. at alderen på vinstokkene og arbejdet med nytilplantningerne er begyndt at bære frugt. Stilen er saftig og herligt befriet for den kogte stil man undertiden finder i vine fra Apulien.
Cerignola befinder sig i det nordlige Apulien grænsende op til Molise, hvorfra de dominerede druer er Nero di Troia, Montepulciano og Sangiovese. Nero di Troia stammer sandsynligvis som navnet indikerer fra Troja i Lilleasien og det er ganske plausibelt grækerne, der har ført den med sig. Om Nero di Troia skrives det ”Traditionelt fremstillet uva di troia mørke, aristokatiske, langlivede og noget lukkede vine med en barsk karakter, der stammer fra sortens naturlige høje tanninindhold. Moderne vinifikationsmetoder har resulteret i mere friske, bærfrugtige, saftige, måske noget lettere, men mere charmerede vine, med et pikant strejf, der kan minde om rosengeranium. Uva di Troia giver altid en meget kraftig og dyb farve. Den modner relativt sent, normalt i oktober, og har derfor yderst sjældent den bagte karakter, som kan plage en del apuliske vine, der høstes, når det er varmest ”(Politikens bog om Italiensk Vin 2003).